Den næste "lange" rejse var lidt af en tilfældighed, da Spies havde fødselsdag og i den anledning kunne man købe en rejse til Den dominikanske Republik
meget billigt, hvis man bestilte den i løbet af en week-end.
Det var i 2001 - jeg tror rejsen kostede godt 4.000 kr. pr. person for 14 dage uden pension, men det lød billigt.
Vi skulle afsted i oktober måned. Men det var med en vis portion skepsis vi tog afsted, for alle husker sikkert det frygtelige, der skete den 11. september i USA.
Nå, men der skete jo ikke noget, og vi fik 14 uforglemmelige dage med udflugter mange steder hen, bl.a. også til Haiti, hvor folk, var så fattige, at man ikke drømmer om det.
Min kone fik tilbudt at købe en baby på få måneder for 5 dollars - så synd for dem, at være nødt til sådan noget - men hun købte selvfølgelig ikke, så hellere give dem nogle få mønter.
Her er en lille film derfra:
Se filmen fra Den dominikanske Republik og Haiti - 68 mb varighed ca. 26 min.
Her er også en del billeder fra både Den dominikanske Republik og Haiti:
Billeder fra Den Dominikanske Republik & Haiti
I 2005 fyldte min bedre halvdel 60 år, og i den anledning blev hele familien inviteret til Tenerife i efterårsferien.
Det var en fantastisk tur og både børn, svigerbørn og børnebørn syntes, at det var rigtig godt - bl.a. fordi vi havde en bådtur, hvor de
fik lejlighed til både at se pilothvaler og delfiner - der er en lille film fra begivenheden, som kan ses i dette link:
Se filmen - pilothvaler og delfiner ved Tenerife, 32 mb - varighed ca. 12 min.
Vi har også en del billeder fra Tenerife - de kan ses her:
Billeder fra Tenerife
I 2006 besluttede vi at fejre vort kobberbryllup på Isla Margarita, en ø der ligger lidt nord for kysten ved Venezuela.
Selve øen tilhører Venezuela - hvis man er i tvivl om geografien, kan den ses her:

Vi var af sted i 14 dage fra 12. - 26. december.
Det var en aldeles spændende tur med mange nye indtryk fra et fremmed og eksotisk sted.
Vi har lavet en rejsebeskrivelse, der måske kunne være interessant at læse:
Læs rejseberetningen fra Isla Margarita.
Vi har også en billeder derfra:
Billeder fra Isla Margarita
Den sidste lange rejse vi har foretaget, gik i 2019 til Thailand, da jeg gerne ville se landet, inden vi blev for gamle til at rejse langt.
Det var da også en lang tur, og værst af alt, var det kuperede terræn vi boede på og omkring.
Jeg har ikke nogen decideret rejseberetning derfra, men vi var der i 14 dage på et luksusresort, der hed Diamond Cliff Resort.
Det ligger i nærheden af stranden på øen Phuket - nærmere vist på dette kort:

I stedet kan jeg vise en del billeder derfra. Det siger som regel mere end ord:
Billeder fra Thailand
Igennem efterhånden ca. 25 år har vi rejst i mange dele af Verden. Jeg fornemmer i disse coronatider, at det er ved at være slut for os.
Jeg er efterhånden tæt på de 80 og det er uvist hvonår vi igen kan rejse.
Men lige en opsummering af de steder vi har været.
1995: Gran Canaria - 1996: Tenerife og La Gomera - 1997: Cypern - 1998: ingen steder - 1999: Philippinerne - 2000: Kreta -
2001: Marokko - Gran Canaria - Den dominikanske Republik - 2002: Hurghada - 2003: Gran Canaria - 2004: Lanzarote - Tunis -
2005: Tenerife - 2006: Fuerteventura - Mallorca - Isla Margarita - 2007: Ferie i Danmark (med amerikanske venner) - 2008: Fuerteventura - Gran Canaria (kun Jutta) -
2009: Rhodos - 2010: Sharm El Sheik - Alanya - 2011: Maspalomas - 2012: Lanzarote - Bodrum - 2013: Gran Canaria (kun Jutta) - 2014: Kreta -
2015: Alanya - Rhodos - 2016: Gran Canaria - Berlin - Cypern - Gran Canaria - 2017: Kreta - 2018: Sharm El Sheik - Korfu - 2019: Phuket - Lissabon - Albufeira -
2020: Sharm El Sheik - Rhodos.
Opdateret d. 4.1.2021
